Hvad her er ved at giøre? (...) først er det fornøden, at alle de, som vill lade sig bruge af Grønlændernis Omvendelsis Verck, maae i ringiste (…) anvende 1 Par Aars Tid paa Sproget at lære (…) Dernest vill foruden de 2de Missionarier paa hver Colonie ochsaa i ringiste beskichis 10 Catecheter (person der underviser i religion) till hver Colonie for at uddeelis iblandt Grønlænderne paa de folcheriigiste Platzer og stedtze at opholde sig hos dem, deris Børn og Ungdom at underviise, sa vell i Bog, som uden Bog.

Jeg Christian VI, dens Stoere Herre over alle Calalerne [grønlændere] og de bedste Cablunacher [europæere], skriver Eder til, Mine Elskede Calaler, at ieg er bleven vreed over, da ieg hørte, at I bliver ved at lade Eder bedrage af Angekucherne [åndemanere], som duer intet, och iche lader Eders Børn [som Gud har gived Eder] komme flittigt til Skoelen for at høre tale om Gud. Jeg skriver Eder til, at jeg atter er blevn vred, da jeg hørte, I har foragtet at fare på Haved, for at faae Sælhunde, mens bruger Bøeser til Reensdyrene, hvor over Sælhunden gaaer bort fra Eders Land, og naaer I har dræbt alle Reensdyrene, maa I hungre forderved. Jeg har og hørt, I fare til de fremmede Cablunacher [hollænderne] og selger dennem Barder [del af overmunden fra bardehvaler, der frem til 1800-tallet blev brugt til at afstive korsetter] for Bøeser, Kogel og krud [våben, kugler og krudt]. Der som I giøere det oftere, vil jeg blive bitter vreed og tage mine præster og folk fra Eder og sende mine stoere Skibe med de stoere Bøesser, hvilket Agnarsoch, Hans Ponjock og Tulemach [tre grønlændere, der har besøgt Danmark i 1724-25] har seet hos mig, hvilket skal forderve Eder og Eders land og ieielslaae alle de fremmede Cablunacher. Mens dersom I holder Eder fra dennem og fra Angekucherne og lader Eders Børn flittigt høre Præsterne, skal ieg sige Min Tiener, Jacob Severin, hvor mange Bøsser hand hver Vinter skal sende Eder, og ieg jeg skal give Eders Børn Stokfisk [torsk] og mange Bøgger, at de kand lære at komme til Gud, og at I og de, skulle døe, kand komme til Mig hos Gud, hvis I iche skal hungre mens være glade og blive mætte ved Guds Ansigt i Himmelen. Jeg hilsner Eder Elskelig og befaler Eder Gud. Skreved paa Mit store Huus Christiansborg.