Tilmelding

Tilmeldingen er nu åbnet for 2022 og foregår via Uni-login her på siden.

Frist for tilmelding er fredag d. 30. september 2022.

For spørgsmål vedr. tilmelding kontakt historiedysten@dnm.dk eller ring på 48 20 14 45 i hverdage mellem 09:00-16:00.

Tilmeld klasse/hold

Her kan du tilmelde klasser/hold til Historiedysten 2022. Har du tilmeldt en forkert klasse eller hold, kan du slette holdet og tilmelde det rigtige.

Log på her via Uni-Login

Historiedysten 2022 er for hele Rigsfællesskabet. Igen i år kan 8.-10. klasser fra skoler i Grønland deltage i en særskilt konkurrence, hvor de kan vinde en klassetur til Danmark.

Historiedysten 2022 handler om danske videnskabsfolk, og hvordan de har været med til at udvikle den verden, vi kender i dag. 8.-10. kl. fra Grønland skal dyste i temaet om Niels Bohr – Atomalderens videnskabsmand.

Førstepræmien er en klassetur til Danmark, fyldt med både kulturelle, kulinariske og spændende oplevelser. Derudover er der flotte præmier til alle de deltagende klasser.

Dysten forløber sig over to runder. Den første runde er fra d. 3. oktober til d. 7. oktober, hvor eleverne skal tage en multiple-choice quiz. De tre bedste klasser går videre til finalerunden, der løber fra d. 17. oktober til d. 29. oktober. Her skal klasserne, med udgangspunkt i en stillet opgave, udarbejde et kreativt produkt. Det kreative produkt vurderes af et dommerpanel, der udnævner de grønlandske vindere af Historiedysten 2022 i uge 44.

Materiale til Historiedysten 2022

Til Historiedysten 2022 er der udviklet en digital læringsplatform til hvert tema, dertil er der også en lærervejledning samt elevopgaver til rådighed for de tre niveauer. Elevopgaverne og lærervejledningen er på grønlandsk og dansk. I lærervejledningen er der en transskriberet udgave på grønlandsk og dansk af videoer og tekster fra platformen. 

Alle spørgsmålene i Runde 1 kan løses ud fra de digitale læringsplatforme for hvert niveau. Det tilhørende undervisningsmateriale er vejledende og skal udelukkende ses som inspiration til undervisning og den kreative opgave.

Museets materiale er udviklet i samarbejde med studerende fra Interaktivt Design på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i København.

Niels Bohr – Atomalderens videnskabsmand (7.- 8.- 9. klassetrin)

Besøg Niels Bohr i det digitale auditorium. Her finder eleverne Niels Bohrs atommodel og lærer, hvordan hans opdagelse var med til at præge vores moderne verdensbillede. Ved at udforske platformen kan eleverne arbejde med atomteori, Manhattenprojektet, den kolde krig og Bohrs tanker om udnyttelse af atomenergi. Eleverne får også indsigt i, hvordan forskning fører til ny viden og vigtigheden i at samarbejde og åbenheden for nye ideer.

Besøg Niels Bohrs auditorium

Lærervejledning (G)

Elevopgaver (G)

Lærervejledning (DK)

Elevopgaver (DK)