Finalen - Runde 2

Finalisterne til Historiedysten er nu fundet! Lærerne for klasserne er blevet kontaktet direkte, så de ved, hvem der er gået videre. 

Runde 2 er finalerunden, hvor det gælder om at være kreativ. Klasserne skal ikke kun være fagligt stærke, men også kunne samarbejde og være kreative. Opgaven er formuleret på grønlandsk og dansk og kan downloades på begge sprog herunder.

(DK) Den kreative opgave

(G) Nutaamik ilusiliilluni suliassaq (den kreative opgave)

Alle opgaver skal være Det Nationalhistoriske Museum i hænde senest den 29. oktober. I slutningen af uge 44 bliver det offentliggjort, hvilken klasse der har vundet Historiedysten!

Det kreative produkt skal sendes digitalt. I kan fremsende diverse filer, links osv. til mailadressen historiedysten@dnm.dk. Film, sange o. lign. må højest have en længde på 8 minutter. I mailen skal skole, klasse, opgavenummer og lærers telefonnummer og mailadresse tydeligt fremgå.

Kontakt museet, hvis I har brug for hjælp til afleveringen af opgaverne.

Runde 1

Eleverne svarer individuelt på quizzen, hvor de har 20 minutter til at svare på 50 spørgsmål. Eleverne logger ind på quizzen med deres eget uni-login, hvorefter den tildelte klassekode indtastes. Klassekoderne kan du finde i den bekræftelsesmail, du fik ved tilmelding. Når eleverne er klar, trykker de start. Det er ikke muligt at gå tilbage til tidligere spørgsmål, man har svaret på eller tage quizzen flere gange.

Quizzens spørgsmål er alle formuleret på dansk, og når eleven starter quizzen, så begynder de 20 minutter uden mulighed for nulstilling. Dog er det ikke nødvendigt at alle elever tager quizzen samtidigt, så hvis der er elever, som har brug for hjælp med læse og forstå spørgsmålene, så kan man dele klassen op og tage quizzen på forskellige tidspunkter med eleverne. 

Historiedysten 2022 - Quiz

For at deltage skal du logge ind med dit UNI-Login.

Log på her via Uni-Login