Historiedysten 2024 – Grundloven 1849
Deltag i årets historiedyst, og gå på opdagelse i Danmarks historie på en helt ny og spændende måde!

Skal din klasse også med på en rejse gennem Danmarks historie? Historiedysten 2024 er en landsdækkende konkurrence, som giver folkeskoler i Danmark en unik mulighed for at udforske og fordybe sig i et stykke danmarkshistorie. Til efteråret dykker Historiedysten ned i emnet Grundloven 1849 og demokratiets begyndelse i Danmark. Temaet er valgt i anledning af 175-året for Grundlovens indførelse d. 5. juni 1849.

Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum inviterer alle elever fra 3.-8. klasse til en spændende dyst, hvor de udfordres på deres historieviden, og samtidig inspireres til en større forståelse for kildekritik og historiebrug. Ved at deltage i Historiedysten 2024 vil dine elever undersøge og analysere historiske kilder, få viden om samfundet og de politiske strømninger omkring demokratiets begyndelse og give eleverne mulighed for at danne en større forståelse for Grundlovens indførelse i 1849 og dens betydning for Danmark.

Historiedysten er en konkurrence, hvor dine elever kan lære om danmarkshistorien på en sjov og engagerende måde. Eleverne kan med konkurrencens undervisningsmateriale udvikle deres kritiske tænkning og evne til at anvende historisk viden til at forstå og forbinde udviklinger frem til i dag og deres eget liv. De skal udforske de centrale personer, partier og folkegrupper, der udformede Junigrundloven 1849 gennem billeder, lydspor og elevopgaver.

Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld jer Historiedysten 2024!

Konkurrencen
Klasserne dyster på to separate klasseinddelinger inden for samme tema – Grundloven 1849.

  • 3.-5. klasse dyster mod hinanden
  • 6.-8. klasse dyster mod hinanden

I forbindelse med konkurrencen udvikler Frederiksborg et undervisningsmateriale til de to klasseinddelinger. Materialerne bliver tilgængelige Grundlovsdag 2024! Her får I adgang til en digital undervisningsplatform med øvelser, lydspor, billeder samt tilgængelige elevark og lærervejledninger. Undervisningsmaterialet kan bruges som forberedelse til konkurrencen.

Historiedysten 2024 starter i efteråret, hvorfor der er mulighed for at arbejde med undervisningsmaterialet ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2024. I september går den spændende dyst i gang, hvor Danmarks skoler dyster landsdækkende gennem 3 runder. De to bedste klasser fra hvert niveau vil blive inviteret til en stor finaledag på Frederiksborg, hvor der venter jer en oplevelse og duel for livet!

Vinderklassen fra hvert niveau vil vinde en utrolig hyggelig klasseoplevelse. Desuden er der også flotte præmier til alle klasser, som går videre til 2. runde, så der er masser af muligheder for eleverne at vinde præmier!

Det er GRATIS for alle skoler at deltage, og konkurrencen er åben for alle 3.-8. klasser.

Historiedysten er jeres chance for at blive eksperter i danmarkshistorie og samtidig vinde fantastiske præmier til klassen!

Vi glæder os til at dyste med jer!